Individuelle samtaler

Der er ikke en manual for hvordan et individuelt forløb ser ud, for det er en utrolig personlig proces, der oftest hænger tæt sammen med, hvad der ellers sker omkring dig på nuværende tidspunkt. 
Man kan med andre ord sagtens lægge en plan - og det gør vi - men nogle gange, går tingene ikke som man regner med (måske går de bedre) og så må man lægge en ny plan.

Hvordan er en individuel samtale?

Mange, der ikke har prøvet at have individuelle samtaler har en masse forestillinger om hvad det er - måske har man et billede af at man ligger på en briks og skal græde eller krænge sit privatliv ud.  Det behøver du ikke bekymre dig om, det sker ikke, med mindre det er det du ønsker. Jeg vil mere sige, det minder om en samtale med en god ven omkring et spisebord. 

Min filosofi og tilgang er, at vi arbejde med det du har brug for og som fungerer for dig. 

Det er helt okay at der er ting man ikke vil dele eller tale om. Eller måske bare har brug for tid, før man er klar til at tale om.

Nogle gange griner vi meget i samtalerne, andre gange er tårene eller frustrationerne det der fyldes mest. Der er plads til det hele.

Der er altså ingen krav om, at man skal være ked af det eller skal 'opføre sig på en bestemt måde i en samtale, det er dit forløb, så vi tilpasser det til dig.

Det eneste du kan være sikker på, er at jeg vil møde dig ligeværdig sammen, at du føler dig mødt og respekteret for den du er og de udfordringer du slås med - så tager vi resten derfra.  


Find priser for forløb her.

Alle individuelle samtaler er hos Ida Vanman Jakobsen (billede)

Typer af forløb

Kom uanset hvilken type problemstilling du har, så taler vi om det og ser om jeg er den rette til at hjælpe dig.  Ingen af os er lavet til at passe i kasser.

Men som inspiration, vil jeg gerne nævne nogle typer samtaleforløb, jeg har særlig positive erfaringer med:

  • Selvværd og selvforståelse
  • Stress
  • Angst og depression
  • Sorg / afsked 
  • Livskriser
  • Hensigtsmæssig kommunikation
  • Livsstilsændringer og fastholdelse