Samtaler med pårørende

Et af mine tilbud er samtaler med pårørende. De varer  1,5 time i stedet for 1 time  og er derfor lidt dyrere end individuelle samtaler, priser finder du her.

Uanset hvilken personlig problemstilling man slås med, påvirkes ens omgivelser af det. Det er simpelthen bare svært at se dem man holde af ude af balance, især hvis man er usikker på, hvordan man skal hjælpe.  Måske ender det med at man skændes oftere eller mere voldsomt, fordi frustrationerne gensidigt er stærke og det forværre kun tingene og gør positive forandringer vanskeligere.  

Et pårørende forløb er utrolig værdifuldt , fordi udviklingen og arbejdet i forløbet kan ske i fællesskab og samtidigt. Særligt ift. stress er det gavnligt, da stress smitter af på omgivelserne og ofte kræver at man ændrer vaner i levevis og rytmerne hjemme. Ved at være flere der deltager, kan man i fællesskab finde frem til de bedste kompromisser og prioriteter for alle. 

Man må naturligvis godt have en pårørende med uden at det koster ekstra eller de behøver at være en del af samtalen. Det vil typiske være hvis den pårørende blot er med som en støtte (især være rart den første gang man møder op). 

Selvom pårørende forløb er godt for mange menneskelige processer, så er der selvfølgelig også mange der fortrækker at have et forløb for sig - enten først eller samtidigt med et pårørende forløb - det fungere også fint, man arbejder bare med forskellige ting eller vinkler i samtalerne. 

Samtaler med pårørende Når man er ramt af psykiske udfordringer, rammer det omgivelserne såvel som en selv

Det er svært at være pårørende

Det er ikke alle, der er klar til at søge hjælp eller arbejde med de vanskelige ting i deres liv - det skyldes at menneskelig udvikling er en modningproces, hvor alle har et personligt tempo.  Som pårørende kan man dog blive slidt i stykker af at være vidne til, at ens pårørende lider, når man bare gerne vil 'have lov til at hjælpe eller støtte'. 


Jeg har individuelle samtaler til pårørende, der ikke ved hvordan de skal håndtere rollen 'at være pårørende',  på en god måde for sig selv, hvor de både føler de hjælper, men også passer på sig selv, hvis de ikke 'får lov til at hjælpe'.